Jeres kontaktformular beder om: navn, e-mail, telefon, firmanavn, firmastørrelse (dropdown: 1–10, 11–50, 51–200, 200+), branche (dropdown: 47 muligheder), budget (dropdown), tidslinje (dropdown), "hvordan hørte du om os" (dropdown), og et fritekstfelt.
Den er ikke konverterende. Den er et interview.
Hvert felt koster konverteringer
Der er solid forskning på det: hvert ekstra felt efter de første 4 reducerer completion-rate med cirka 11%. En formular med 9 felter konverterer halvt så godt som en med 4.
Årsagen er ikke at folk er dovne. Det er at formularen signalerer noget: "Vi vil screene dig inden vi gider snakke med dig." Det er det modsatte af det signal du vil sende.
"Hvert ekstra felt er et spørgsmål du stiller en fremmed der ikke kender jer. De svarer ikke — de lukker siden."
Hvad I faktisk har brug for
For at booke et 30-minutters kald? Navn + e-mail + én linje om hvad det handler om. Det er det. Alt det andet kan I spørge om i kaldet — og I vil få bedre svar, fordi personen er engageret og kontekst-klar.
"Budget range"-dropdownen er særligt skadelig. Budgettet kendes sjældent præcist på det tidspunkt — og det, at du spørger om det, giver kunden mistanke om at I kun er interesserede i de store projekter. Selv hvis det er sandt, er det ikke en besked I vil sende i formularen.
Vores egen erfaring
Da vi lancerede ooniq, havde vores kontaktformular 9 felter. Vi reducerede den til 3 felter + et fritekstfelt. Antallet af indsendte formularer steg med 40% den følgende måned — uden anden ændring på siden.
Vi fik lidt mindre kvalificeret data fra formularen. Men vi fik mange flere kald. Og kaldene er bedre til at kvalificere end dropdowns.